Sensitivitet

Hvad er sensitivitet – fra et åndeligt perspektiv?

Efter jeg havde lavet 3 små videoer om, hvad jeg mener, sensitivitet er og i de samme videoer også givet nogle små øvelser til at håndtere sin sensitivitet, spurgte jeg den åndelige verden (mine guider) om, hvad sensitivitet er, set fra et åndeligt perspektiv – og nedenstående er svaret, der kom.
Du kan se filmene på min YouTube kanal ved at klikke her.

Sensitivitet er åndelig kontakt. Sensitivitet er medmenneskelighed, det er empati og forståelse for andre. Det er rummelighed og åbenhed. Det er åbning til medmennesket og indtagelse af medmenneskets kærlighed, rummende kærligheden og givende kærlighed tilbage.

Sensitivitet er en gave. Men det kan være svær at modtage denne gave. Det kan være en svær gave at bruge og håndtere. For sensitiviteten hører det forfinede menneske til, det hører alle mennesker til. Nogle har taget imod gaven, uden at kende til indholdet, uden at vide hvad den skal bruges til. Andre har frasagt sig gaven eller lagt den fra sig, fordi energien i den var for stor. Men alle har modtaget gaven og har derfor sensitiviteten i sig.

Åbn dig for din gave, åbn dig for din sensitivitet, men vid at den ikke er hele dig, ligesom en gave du modtager i det fysiske heller ikke er hele dig, men noget du kan bruge, tage på, når du har lyst og kan rumme det.

Du er så meget. Du har styrke, og du er svag, du er fyldt af glæde men indeholder også sorg, du er sensitiv, og du har grænser. Du er et menneske med så mange aspekter, at du end ikke kender dem alle. Og alle aspekter er gaver til dig, er gaver til din videre udvikling – og ligeså er din sensitivitet en gave til din videre udviklingsvej.

Brug sensitiviteten i og for kærligheden til dine medmennesker. Brug den med al den omsorg og støtte du rummer og tag den ind i dig som en del af dig, som en del du kan bruge i dit liv i og med kærlighed.

Sensitiviteten er givet som en gave, ikke en forbandelse. Den er givet til menneskeheden som hjælp til at nærme sig hinanden på tværs af forskelligheder, tro, race …, givet til at nære hinanden med kærlighed, forståelse og rummelighed.

Elsk din sensitivitet og tag den til dig, tag ejerskab over den og begiv dig ud i verden med den, begiv dig ud blivende i dig og i din sjæl, og da vil sensitiviteten være en gave.

Du lærer af andre, du næres af andre, andre giver dig energitilførsel – tag imod og mærk den kærlighed der er …

Alle vegne til dig. Den er der, når du tør åbne dig, når du tør tage imod – og modet får du gennem at være i din kerne, i din sjæl, gennem at være tro mod dig selv, at turde stå ved dig selv.

Når du går ud i verden med dit udgangspunkt i din kerne, i din sjæl, der hvor kærligheden bor, der hvor ingen barrierer, fordomme eller skændsler har bolig, men hvor alt er lys, og hvor du er. Når du går ud i verden fra det udgangspunkt, så vil verden møde dig med åbne arme. Da vil ingen kampe, krige eller uenigheder opstå. For da vil du bruge din gave, sensitiviteten, mest optimalt: i og med kærlighed, rummelighed og omsorg for alt levende.

Alle I mennesker er sensitive, alle I mennesker indeholder og kender den ubetingede kærlighed, den er i jer. Brug den i og fra jeres sjæl. Men misbrug den ej.

I er fysiske væsener, der lever i en fysisk verden, og det er der, I hører til. Det er der, I lærer, det er der, I lærer at håndtere alle jeres gaver, alle delene af jer. Det kan ind imellem føles som en tung vej, for I kender den lette og fine energi fra tidligere tider. Accepter jeres fysik, accepter det fysiske og den tunge og langsomme energi, der omgiver jer, og som skaber barrierer for jeres utålmodighed. For med accepten kommer letheden, for da kan energien flyde. Både tilflyde jer og flyde fra jer.

Sensitiviteten er et levevilkår for mennesket i jeres tid. Alle er sensitive, alle er menneskelige mennesker, og derfor skræmmes I af sensitiviteten og enten frasiger jer den, lader jer begrænse af den, ved at skabe hårdhed eller blødhed omkring den. Nogle både frasiger sig den og lader sig begrænse af den, andre både rummer og skræmmes af den. Der er mange måder at håndtere denne kærlighedsgave til kærligheden på jord.

Tiden er til at bruge sensitiviteten til kærlighed, rummelighed og omsorg for medmennesket. Ikke som en byrde eller et skjold mod medmennesket. Tiden er til at tage hånd om sensitiviteten, til at rumme den, være i den sammen med andre og alene.

Søg din kerne, din sjæl, og lyt … Lyt til musikken, melodien, der spilles der. Det er verdenstoner, det er musikken, der bringer mennesket sammen. Og med sensitiviteten i hånd går de ud i verden og spiller og rummer sammen med alle de andre sjæle, der er på jord. Den fælles musik, som alle kender, uanset tro, forskellighed, race … Alle kender den, alle har klangen i sig, den klang der bringer mennesket sammen i forenelighed.

Sensitiviteten er starten på en æra af fred og fordragelighed i sameksistens for alle mennesker på jord. Så drag ud, drag ud med din musik, med jeres fælles musik og klang, som alle kender og mærker med sensitiviteten.

Overgiv dig til den guddommelige kærlighed, der ligger i sensitiviteten. Du har fået den for og til fællesskabet, for og til mødet med dit medmenneske, for og til mødet i kærlighedens i tegn.

Brug sensitiviteten i den gode sags tjeneste, i fællesskabets tjeneste. Brug den til at søge det gode, søge kærligheden, til at se og mærke din næstes sande sjæl, musikken, klangen af fælleskab og interkærlighed til alt levende – til alt.

Recommended Posts