Beskrivelse
Mellem døden og livet er en rejsebog, der beskriver det, der sker for alle mennesker, når vi dør – fra det sidste suk til det første skrig. Denne mellemtilstand fra vi dør, til vi atter inkarnerer i en fysisk krop, bliver fortalt af velvillige sjæle til Tove og Steen Kofoed på en spændende, medrivende og relevant måde.
Bogen skildrer dødens mange stadier, fra den fysiske krops død og frem til fødslen i en ny krop. Herunder bevægelsen frem til paradistilstanden og de spændende processer, der foregår, når sjælen igen bliver tilknyttet en celledeling, en fosterudvikling og en ny barnekrop.
Udover selve rejsebeskrivelserne præsenteres åndsvidenskabelige teorier bag reinkarnation som bl.a. karma, affinitet, åndelige væsener, engle m.m. Ligesom Tove og Steen giver gode råd til, hvordan efterladte kan hjælpe forvirrede sjæle til at forstå, at de er døde, og til hvordan afdøde kan lære at slippe afhængigheden af det jordiske liv.
Bogen er oplevet og skrevet ud fra Tove og Steens sammenlagt mere end 40 års erfaring med at kommunikere med den åndelige verdens mange forskellige planer og dens beboere.